Her er vi ved film nummer 11 i rækken, og Olsen Banden overgiver sig aldrig har det vildeste skurkegalleri, da vi har med både Holm-Hansen, Hallandsen og Bang-Johansen at gøre. 

Egon har taget lederkurser i fængslet og lært manipulation. Må jeg i øvrigt lige sige WTF??!?

Altså hvordan kan et fængsel – af alle steder – køre fag for de indsatte om, hvordan man lærer at manipulere med andre.

Og Egon er i øvrigt RIGTIG god til det, da han lynhurtigt får Yvonne “i fælden”.

Højdepunkter i Olsen Banden 11

Denne film indledes med, at banden åbner en dør med Technics LEGO.

I denne sekvens har en af idemændene en hånd-cameo, da det er Henning Bahs’ hånd, der samler legodelene.

Det er også filmen med Kjelds kager, der anses for en bombetrussel i EF’s hovedkontor i Bruxelles.

Se lige Kjelds ansigtsudtryk, idet “bomben” tilintetgøres. Det er klassisk Poul Bundgaard som Kjeld-arbejde.

Og så er det filmen, hvor Børge bliver far, og Kjeld og Yvonne bliver bedstefar og bedstemor. 

Til en lille dreng i øvrigt. 

Kjeld glæder sig rigtig meget til at blive bedstefar, mens det er lige omvendt for Yvonne. For hende er det blot en påmindelse om, at hun er blevet ældre, og det bryder hun sig ikke om.

Det er også filmen, hvor Benny får pudset sko for første gang i 11 år.

Egon og Benny infiltrerer en ministerkomsammen med en tank (kampvogn).

De giver i øvrigt Kriminalassistent Jensen et chok med kampvognen.

Og så vil Egon gerne overtage Magasin du Nord.

Trailer til Olsen Banden nummer 11

 

Podcasten Skide godt, Egon har også set Olsen Banden overgiver sig aldrig

Jeg anbefaler gerne Pelle Lundbergs Olsen Bande podcastserie, hvor alle filmene gennemgås.

11’eren har selvfølgelig også været oppe at vende.

Lyt til Skide Godt, Egon og Olsen Banden overgiver sig aldrig her