OPDATERET 9. MARTS! – Gensyn nummer 1 med Journal 64 filmen

Filmen fungerer meget godt. Især flashbacks’ne synes jeg er fede.

Og så har Nikolaj Lie Kaas en fænomenal evne til at spille et gnavent røvhul, som, udover arbejdet, ikke rigtig har noget at leve for.

Og lad mig så lige slå et slag for denne sjove YouTube ting, de lavede under optagelserne af Journal 64.

OPRINDELIGT SKRIVERI!

Jeg havde set frem til Journal 64 på film, da det er min favorit i bogserien om Carl Mørck og Afdeling Q. (OBS: Min nye favorit i bogserien er Den Grænseløse, men Journal 64 er stadig nummer 2!)

Den markerer samtidig enden på Zentropas rettigheder til serien, så det er på mange måder en interessant film.

De 3 første film i serien – Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P – har alle sine øjeblikke, men uden at komme helt op at ringe, synes jeg.

Og Kvinden i buret står i øvrigt for mig som den stærkeste af de 3 film.

Rammer Journal 64 så plet?

NEJ!

Men er det en dårlig film da?

NEJ!

Og lad mig lige forklare det.

Som i de 3 første film er der taget sig mange friheder i forhold til bøgerne, hvilket formentlig har været nødvendigt for at få den til at passe i filmisk kontekst.

Og de har faktisk formået at lave en god film.

Måske er bogen bare brugt som løst oplæg og så er den omskrevet.

Sprogø-pigerne fortjener deres egen film?

Jeg har læst en anmeldelse, der hellere ville have en film om Sprogø-pigerne og de uhyrligheder de blev udsat for og det er der bestemt noget om

MEN…

Det er bare ikke fair at mene at Journal 64 er en dårlig film, fordi den ikke udelukkende omhandler Sprogø-pigerne.

Skulle sådan en film laves, er dokumentarformatet formentlig langt bedre.

Men siden jeg læste Jussi Adler-Olsens bog første gang, har jeg ikke kunnet køre over Storebælt uden at få et sug i maven, når jeg ser bygningerne på Sprogø.

Anyways… 3 stjerner herfra og det er en anbefaling.


Vil du se Journal 64?

Har du lyst til at se Journal 64, så kan du lige nu (september 2019) streame den, hvis du har et Viaplay abonnement.

Du kan selvfølgelig også købe filmen på dvd eller blu-ray.

Jeg har gjort det nemt for dig for du skal bare klikke på købsknappen her ved siden af.

Og ja det er et affiliate link (også kaldet sponsorlink), så klikker du på det og køber filmen, så får jeg en lille kommission ud af det, hvilket vil ryge ind i arbejdet med denne hjemmeside.

Find filmen hos Gucca

Køb filmen her