Det her var første gang, jeg så Hva’ så Gilbert Grape? til trods for at den er fra 1993.

Jeg kan ikke præcist svare på, hvorfor der skulle gå så længe, og det er faktisk heller ikke vigtigt.

Men det er sikkert og vist, at det er en perle af en lille film med et solidt cast af – dengang – upcoming skuespillere.

Johnny Depp er Gilbert Grape

Som Gilbert Grape ser vi Johnny Depp, længe før han blev prætentiøs eller underlig (smag og behag og alt det der…) og han er efter faderens død blevet ansvarlig for både sin svært overvægtige mor, som han skammer sig over og ikke mindst for sin mentalt tilbagestående lillebror, spillet aldeles fantastisk af Leonardo DiCaprio.

I øvrige roller ses også Juliette Lewis (den uventede forelskelse) og Gilbert Grapes to kammerater der spilles af Crispin Glover (som er mest kendt fra Tilbage til fremtiden) og John C. Reilly.

En klokkeklar anbefaling af en film jeg ventede alt for længe med at se.

Trailer til Hva’ så Gilbert Grape?